Episode 1
29 jan 2013
Sussi er også kendt som Katja Kean, Danmarks største internationale porno-stjerne, og som sekretæren Lisa, i tv-serien Langt Fra Las Vegas. Hun har også markeret sig i erhvervslivet med egen undertøjsvirksomhed, og lingeri butik, Katja K Underwear, i Indre København, og har levet med et stort luksus-forbrug i de år, hun tjente rigtig mange penge. Men som 40-årig bliver Sussi ramt af finanskrisen, og må foretage en radikal omlægning af sin livsstil. Hendes undertøjs firma går konkurs, og der er ikke længere råd til luksus og et liv på første klasse. I dag lever hun stadig som selvstændig, men er nu også studerende, ejer ikke stort andet end sin cykel og har ikke overblik over, hvad firmagælden er løbet op i.