• Episode 1

    28 jan 2014

    Der er der en pige i overskud, og hun må tage den lange tur til Solo-værelset, som på det nye hotel ligger i et tårn, langt fra de andre og noget mere luksuriøse værelser. Gæsternes første fest starter med et solidt goddag til den mexicanske tequila og ender i drama, da Solo-pigen efter nogens mening er lidt for langt fremme i skoene i forhold til drengene. Det ender i tårer og diskussion og inden sengetid også med et kys. Paradise Hotel 2014 er i gang.

  • Episode 2

    29 jan 2014

    Samtidig tjekker en ny dreng ind – og han har en særdeles tæt forbindelse til en af de andre gæster. En ny hemmelighed kaster skygger over Paradise Hotel, og et nyt venskab etableres på ganske særlig vis. I de sene aftentimer udvikler en ellers uskyldig leg sig til flirt og intimitet på tværs af parrene. Det resulterer i tunge dønninger af mistillid, frustration og salte tårer.

  • Episode 3

    30 jan 2014

    Midt i morgenmaden kommer hotellets nye dreng svømmende ind. Drengene ser til, mens han går lige forbi dem og op til pigerne. Om aftenen er det tid til årets første Pandoras Æske, der især har fokus på jalousi, den pigeglade Kasper og hvor de to fyre uden partnere mon har tænkt sig at stille sig til morgendagens parceremoni. Samtidigt er de hemmelige søskendepar under pres og arbejder hårdt for at holde deres relation hemmelig.

  • Episode 4

    31 jan 2014

    Dagen går med spekulationer, tankespind og dannelse af alliancer og da mørket falder på, føler de fleste sig sikre på, hvad der skal ske til aftenens parceremoni. Alligevel bliver alle noget chokeret, da parceremonien tager en helt uventet drejning og sætter blodets bånd på prøve.

  • Episode 5

    4 feb 2014

    Om aftenen inviterer den nu knap så hemmelige stuepige til Farlig Fest og gæsterne undres over, hvem den Farlige Fest mon er farlig for. Bedst som festen er i gang, dukker en uventet gæst op og snart må en gæst forlade Paradise Hotel.

  • Episode 6

    5 feb 2014

    Hotellets hemmelige brødrepar har stor succes med at holde på deres hemmelighed, men i løbet af aftenen viser det sig, at de ikke længere er de eneste gæster der holder noget skjult for de andre.

  • Episode 7

    6 feb 2014

    Aftenens Pandoras Æske udvikler sig til en ophedet kamp på ord, hvor Hotellets selvbestaltede alfahan er i alvorlige problemer, som skal vise sig at have store konsekvenser for den ellers gode stemning på Paradise Hotel.

  • Episode 8

    7 feb 2014

    To af pigerne kæmper om den samme fyr, og aftaler bliver indgået på kryds og tværs. Imens kæmper både brødre og kærestepar for at holde deres hemmeligheder skjult. Den opgave er ikke lige let for alle. Parceremonien ender først i tårer og derefter overraskelse og måben, da de intetanende gæster finder ud af, at det ikke er dem alle sammen, der taler helt sandt. Efter en tequilafyldt aften ender et af parrene med at tage Hotellets mødom, da de som de første i år hygger sig under lagnerne.

  • Episode 9

    11 feb 2014

    Morgenmaden bliver afbrudt af et brev til pigerne. De skal møde hele to nye fyre, Danny og Yakub. De mandlige gæster føler sig pressede, mens deres kvindelige modstykker forsøger at danne sig et indtryk af de to nye fyre. Og det er svært for et par af pigerne at koncentrere sig, for især en af de nye gæster er en fryd for øjet.Daniel føler sig upopulær blandt de andre, og ser sit snit til at skabe en ny relation. Gæsterne giver den gas til velkomstfesten, men for en piges vedkommende slutter aftenen meget tidligt.

  • Episode 10

    12 feb 2014

    Og udfaldet giver efterdønninger, der skaber opbrud i parrene. Aftenens fest-tema er voodoo og spekulationerne om eventuelle konsekvenser tager fart. Men så åbner baren og festlighederne tager over. Kasper tager rollen som John Smith fra Pocahontas på sig og til alt held viser en af pigerne sig at være en egnet Pocahontas. Om John Smiths partner synes om tegnefilmsromancen er en anden sag.

  • Episode 11

    13 feb 2014

    Et brev til Solodrengene vender op og ned på alt, da der både annonceres parceremoni og i den forbindelse er en voodoodukke i spil. En anderledes optakt til parceremonien udspiller sig og både piger og drenge er i spil. Onsdagsparceremonien byder på tårer, svigt, glæde og et for de fleste gæster noget uventet kys til sidst.

  • Episode 12

    14 feb 2014

    Årets Mr Paradise-konkurrence skydes i gang. Mens drengene er væk, møder pigerne en stor personlighed, der har en helt speciel opgave. På sin helt egen måde får han drejet den sagnomspundne Mr. Paradise-konkurrence i en helt ny retning. Om aftenen udviklersvigtet fra onsdagens parceremoni sig til et højlydt skænderi mellem to af hotellets gæster og en af drengene bliver for alvor udstødt af fællesskabet.