Episode 1
25 jul 2020
I Tylstrup er der lagt op til et større drama, når designeren Rasmus Larsson og ejendomsmægleren Lars Elbæk kæmper om at få en jysk familie til at flytte eller forny.
I Tylstrup er der lagt op til et større drama, når designeren Rasmus Larsson og ejendomsmægleren Lars Elbæk kæmper om at få en jysk familie til at flytte eller forny.
Designeren Rasmus Larsson og ejendomsmægleren Lars Elbæk tager til Aarhus for at hjælpe parret Janet og Morten, samt deres tre børn, med at finde ud af, om de skal flytte eller forny. Parret er på meget kort tid vokset ud af deres hus og er nu uenige om, hvad de skal gøre. Morten vil gerne bygge om, hvorimod Janet drømmer om en ny og større bolig. Det skræmmer dog ikke de to selvsikre eksperter og de indgår derfor et væddemål, der har store konsekvenser for taberen.
Designeren Rasmus Larsson og ejendomsmægleren Lars Elbæk er kørt til Roskilde for at hjælpe en familie, der står i en kaotisk boligsituation. Familien har forsøgt at renovere et faldefærdigt hus, men er gået kold i projektet. De mangler kvadratmeter, og med to små børn breder byggerod og legetøj sig i hele huset. Rasmus er overbevist om, at familiens problemer kan reddes med en tilbygning, mens Lars mener, familien bør lægge byggerodet bag sig og flytte til et nyistandsat hus.
Ejendomsmægler Lars Elbæk og designer Rasmus Larsson er taget til Køge for at finde en løsning på Charlotte og Busters boligsituation. Parret er nyforelskede og vil flytte sammen, men ingen af deres boliger er store nok til at rumme familiens sammenbragte børn. De skal derfor beslutte, om de vil forny Charlottes hus i Køge, eller om de skal starte på en frisk i et nyt hus. Lars og Rasmus står selvfølgelig klar til at hjælpe, og de satser alt på at finde den bedste løsning.
Designer Rasmus Larsson og ejendomsmægler Lars Elbæk er kørt til Als for at hjælpe en familie, der står i en svær boligsituation. For tre år siden købte familien nyt hus, for at få plads til deres kommende barn, men det viste sig at være tvillinger, og pladsen er derfor hurtig blevet for trang. Nu er familien i tvivl, om de skal bygge ud i deres nuværende hjem, eller om de skal undgå byggerodet og i stedet flytte til et større hus.
I Mørkhøj skal designer Rasmus Larsson og ejendomsmægler Lars Elbæk hjælpe en familie, som er i tvivl, om de skal flytte eller forny. Familien er utilfreds med deres hus, som er for mørkt og mangler en renovering af stueetagen. Rasmus forsøger derfor at overbevise familien om, at løsningen ligger i et drivhus, mens Lars vil få familien til at flytte, så parret kan få bedre tid og plads til deres hobbyer. Traditionen tro indgår kamphanerne Lars og Rasmus et væddemål.