Brugervilkår

Brugervilkår

1. Generelt

Viafree.dk (”Hjemmesiden”) ejes og drives af MTG TV A/S, Strandlodsvej 30, 2300 København S, CVR-nr. 10 83 29 85 (”MTG”).

Disse brugervilkår (”Vilkårene”) regulerer sammen med MTGs Privatlivs- og cookiepolitik forholdet mellem MTG og brugere af Hjemmesiden.

Du opfordres til at læse Vilkårene grundigt igennem, inden du bruger Hjemmesiden. Ved at bruge Hjemmesiden accepterer du Vilkårene.

2. Regler for brug af Hjemmesiden

Når du bruger Hjemmesiden, skal du overholde disse Vilkår, MTGs Privatlivs- og cookiepolitik og gældende lovgivning. Du må kun benytte Hjemmesiden til personlig og privat brug og er ansvarlig for dine aktiviteter. MTG kan uden varsel gøre Hjemmesiden utilgængelig for dig, hvis du ikke overholder Vilkårene, Privatlivs- og cookiepolitikken eller lovgivningen, eller hvis MTG lukker hele eller dele af Hjemmesiden.

Hvis du registrerer dig på Hjemmesiden, skal du afgive korrekte personoplysninger og registrere et brugernavn og password, der skal opbevares sikkert, så ingen uvedkommende får adgang til det. Brugernavn og password må ikke benyttes af andre end dig og må kun benyttes på én enhed ad gangen. MTG kan med et rimeligt varsel kræve, at du ændrer password. Hvis du har mistanke om, at dit brugernavn og password benyttes af en anden, skal du straks ændre password. Hvis MTG har mistanke om, at dit brugernavn og password er blevet misbrugt, kan MTG uden varsel lukke adgangen til Hjemmesiden for dig, gøre tjenester utilgængelige for dig og/eller på anden måde forhindre misbrug.

Hjemmesiden må ikke anvendes: i) på en måde, der skader eller forstyrrer andre brugere; ii) på en måde, der skader, overbelaster eller forstyrrer Hjemmesiden; iii) til ulovlige formål; iv) på en måde, der kan være æreskrænkende, obskøn, racistisk, etnisk stødende, vulgær, pornografisk eller på anden vis har til formål at skabe irritation eller ulempe; v) til overførsel eller upload af virus eller andre potentielt skadelige filer, programmer eller informationer; vi) som et middel til at chikanere, true, diskriminere, udnytte eller på anden måde fornærme andre eller til at dele, indsamle, gemme, vise eller på anden vis udnytte andres personlige oplysninger eller krænke andres personlige integritet; vii) på en måde, der udgør en overtrædelse eller krænkelse af en anden persons eller virksomheds rettigheder, såsom ophavsret eller andre immaterielle rettigheder; viii) til kommercielle formål; ix) til at skabe en falsk identitet med det formål at vildlede andre om afsenderens identitet eller oprindelsen af beskeden eller x) til at forsøge at få adgang til materiale eller information, som ikke bevidst er gjort tilgængeligt via Hjemmesiden.

Når du bruger Hjemmesiden, er der risiko for, at du bliver udsat for materiale, som kan virke stødende. Hvis du mener, at materiale er stødende, bedes du straks kontakte mail@viafree.dk. MTG gennemgår som udgangspunkt ikke materiale, der leveres af dig eller andre brugere. MTG har dog til enhver tid ret til at gennemgå og fjerne materiale og oplysninger på Hjemmesiden eller nægte dig adgang til Hjemmesiden.

3. Tekniske forudsætninger for at benytte Hjemmesiden

For at kunne benytte Hjemmesiden kræves det, at du har en internetopkobling med en vis kapacitet samt hardware og software, som stemmer overens med Hjemmesidens tekniske specifikationer. For at få den bedste oplevelse af Hjemmesiden anbefales det, at du kontrollerer specifikationerne og opdaterer hardware, software og indstillinger i henhold hertil. En del af tjenesterne på Hjemmesiden er blokerede for brugere, der befinder sig uden for Danmark.

4. Immaterielle rettigheder

Alt indhold på Hjemmesiden er ejet eller licenseret af MTG og beskyttet af lovgivning om immaterielle rettigheder.

Ved brug af Hjemmesiden opnår du en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig, begrænset ret til at anvende indholdet til personlig og privat brug (men ikke til kommercielle formål), forudsat at du ikke: i) kopierer, udgiver, offentliggør, reproducerer, udlejer, licenserer, transmitterer, distribuerer, sender eller stiller indholdet af Hjemmesiden til rådighed for offentligheden eller autoriserer andre til at gøre dette; ii) omgår, modificerer, fjerner, skaber afledte værker, demonterer eller ændrer Hjemmesiden eller manipulerer sikkerhed, kryptering, software eller anden teknologi, der er en del af Hjemmesiden.

MTG og tredjeparters navne, billeder, logoer mv. tilhører henholdsvis MTG og de pågældende tredjeparter, og du har ingen ret til at bruge dem. Alle ophavsrettigheder, varemærker og øvrige immaterielle rettigheder, der findes på Hjemmesiden, samt ethvert andet materiale eller indhold, der er en del af Hjemmesiden, er MTG eller tredjeparts ejendom.

Hvis du overtræder disse bestemmelser om brug af immaterielle rettigheder, anses det for en væsentlig misligholdelse af Vilkårene, og MTG har som følge heraf ret til straks at gøre Hjemmesiden utilgængelig for dig eller på anden måde forhindre yderligere misbrug samt rette krav om erstatning mod dig.

5. Upload af indhold på Hjemmesiden, embedding og linking

Du kan uploade indhold, hvor det er angivet på Hjemmesiden. Når du uploader indhold på Hjemmesiden, erklærer du samtidig, at du ejer eller har erhvervet de nødvendige rettigheder, godkendelser, licenser eller andre tilladelser til upload og brug af indholdet på Hjemmesiden. Du er ansvarlig for, at du har rettighederne til det indhold, du uploader, og for konsekvenserne af at uploade indhold, som du ikke har rettighederne til.

Du bevarer rettighederne til det indhold, du uploader, men ved at uploade indholdet giver du MTG en ikke-eksklusiv ret til at bruge, distribuere, reproducere og modificere indholdet, vederlagsfrit og uden territoriale begrænsninger, herunder på koncernforbundne selskabers hjemmesider, applikationer mv. Retten omfatter brug i alle formater og på alle platforme, både nuværende og fremtidige, og gælder tidsubegrænset.

MTG kan nægte publicering af det indhold, du uploader, og kan uanset årsag og uden varsel fjerne det uploadede. I tilfælde af at du uploader eget materiale, der viser sig at være ulovligt, krænkende, stødende eller krænker tredjemands rettigheder, kan MTG informere berørte tredjemænd.

Du har ikke ret til at indlejre/embedde indhold fra Hjemmesiden på andre hjemmesider, medmindre MTG’s forudgående skriftlige samtykke er indhentet hertil.

Du må etablere links til sider på Hjemmesiden under forudsætning af, at dette sker på lovlig vis og ikke skader MTGs renommé eller drager utilbørlig fordel heraf, samt på betingelse af, at følgende iagttages:

  • i)det etablerede link må ikke give indtryk af, at MTG har godkendt den hjemmeside, hvorfra der linkes,
  • ii)du må ikke etablere et link fra en hjemmeside, som du ikke ejer og
  • iii)den hjemmeside, hvorfra der etableres et link, skal leve op til forpligtelserne med hensyn til indhold som anført ovenfor.

6. Behandling af personlige oplysninger

De personoplysninger, som du opgiver til MTG eller som indsamles ved hjælp af cookies, bliver benyttet af MTG, koncernforbundne selskaber og samarbejdspartnere i overensstemmelse med lovgivningen og de retningslinjer, der er angivet i MTGs Privatlivs- og cookiepolitik, som du kan finde her.

7. Aldersbegrænsning

Hjemmesiden kan indeholde materiale, der er uegnet for mindreårige. Hvis du er under 15 år, må du kun bruge Hjemmesiden med dine forældres udtrykkelige tilladelse. MTG er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af manglende overholdelse heraf. Forældre, der tillader deres børn at bruge Hjemmesiden, er ansvarlige for at kontrollere børnenes brug.

8. Ansvarsbegrænsning

Du accepterer, at MTG ikke er ansvarlig over for dig for tab eller skade, der opstår som følge af brug af Hjemmesiden. Denne begrænsning omfatter enhver skade og ethvert tab, direkte såvel som indirekte.

Hjemmesiden udbydes som den er og med det til enhver tid værende layout og indhold. MTG yder ingen garantier i forhold til indhold og brug af Hjemmesiden og har intet ansvar for forsinkelser eller fejl på Hjemmesiden. Hjemmesiden kan blive påvirket af omstændigheder uden for MTGs kontrol og fejlafhjælpning kan betyde, at Hjemmesiden midlertidigt ikke kan anvendes.

Hjemmesidens målgruppe er brugere i Danmark. MTG kan ikke garantere, at Hjemmesiden opfylder andre landes lovgivning.

Hjemmesiden indeholder links til tredjeparters hjemmesider. Disse hjemmesider kontrolleres ikke af MTG, og MTG er ikke ansvarlig for indhold og funktioner på disse hjemmesider, eller for tab eller skade, der måtte opstå ved din brug af disse. Vilkårene gælder ikke ved brug af tredjeparters hjemmesider, som du besøger på baggrund af et link fra Hjemmesiden.

9. Skadesløsholdelse

Du har ansvaret for de handlinger, du udfører, når du benytter Hjemmesiden. Du accepterer at holde MTG og MTGs samarbejdspartnere skadesløse for ethvert tab, krav, omkostninger og udgifter som følge af din brug af Hjemmesiden, herunder hvis du ikke efterlever Vilkårene, overtræder lovgivning eller krænker tredjeparts rettigheder ved brug af Hjemmesiden.

10. Force majeure

MTG har intet ansvar for manglende opfyldelse eller manglende adgang til eller svigt af Hjemmesiden eller forsinkelse med at opfylde disse Vilkår, hvis en sådan mangel på ydeevne eller utilgængelighed eller en sådan undladelse er forårsaget af forhold, der ligger uden for MTGs kontrol.

11. Ændring af Vilkårene

MTG reviderer løbende Vilkårene. Det fremgår altid øverst i Vilkårene, hvornår de sidst er reviderede. Hvis du fortsætter med at bruge Hjemmesiden, efter ændrede Vilkår er offentliggjort på Hjemmesiden, accepterer du de ændrede Vilkår. Du er ansvarlig for at kontrollere, om Vilkårene har ændret sig. Hvis du ikke kan acceptere de til enhver tid gældende Vilkår, bedes du ikke bruge Hjemmesiden.

12. Lov og værneting

Dansk ret finder anvendelse på disse Vilkår. Enhver tvist i relation til disse Vilkår eller brugen af Hjemmesiden skal i første omgang søges løst ved forhandling. Såfremt der ikke kan opnås enighed ved forhandling, skal tvisten afgøres ved de almindelige danske domstole.

13. Kontakt

Hvis du har spørgsmål til disse Vilkår eller brug af Hjemmesiden, bedes du kontakte mail@viafree.dk.